Der har været et øget fokus på et sundt indeklima gennem de sidste årtier, dog halter indeklimaet på landets skoler stadig. Et godt indeklima har stor betydning for både elever og undervisere.

Det er vigtigt med et godt og sundt indeklima, da det har direkte indflydelse på både eleverne og lærernes trivsel, sundhed og præstationsevne.

Set fra den modsatte side, så kan et dårligt indeklima påvirke elevers præstation og læring med op til 10 % – det svarer til et helt skoleår, når eleven er færdig med folkeskolen.

Derfor er det essentielt at skabe et godt indeklima, som blandt andet kan bidrage til hurtigere opgaveløsning, mere kreativitet, mindre sygefravær, færre konflikter og frustrationer.

Renovering af skoler med et bæredygtigt perspektiv

Mellem 1950 og 1980 skete der en massiv udbygning af landets skoler. Det betyder, at 80% af landets skoler er opført før 1982, hvor man for første gang indførte krav til isoleringsgrad, og kun 10% af skolerne er opført efter 1995, hvor man indførte krav til ventilation i bygningerne.

Mange ældre skoler er blevet renoveret gennem de sidste årtier. I den forbindelse har der typisk været fokus på en reduktion af energiforbrug og klimabelastning på grund af det bæredygtige aspekt. Det er dog vigtigt at pointere, at det bæredygtige byggeri skal tage hånd om tre perspektiver:

• Miljømæssig bæredygtighed: Skåne miljøet og reducere energi- og ressourceforbrug.
• Økonomisk bæredygtighed: Tænke langsigtet i investeringerne.
• Social bæredygtighed: Sikre sunde bygninger, der kan give brugerne de bedste betingelser for at leve og trives.

Under den sociale bæredygtighed ligger også et sundt indeklima, som er afgørende. Samtidig skal det gode indeklima også skabes i respekt for de to andre perspektiver, så der bliver en ligelig fordeling, og vi ikke ender med et godt indeklima, på bekostning af både økonomien og miljøet.

Et sundt indeklima er en samfundsøkonomisk gevinst

Mere end en halv million danske børn og unge, og omkring 50.000 ansatte tilbringer en stor del af deres tid i skolen. Både nye og gamle skoler leverer de fysiske rammer, der skal giver eleverne de bedste betingelser for læring.

Der er derfor et stort samfundsøkonomisk potentiale i at sikre et godt indeklima, da indeklimaet kan aflæses direkte i både elever og undervisers præstation.

Studiet ”samfundsøkonomiske gevinster ved forbedret indeklima” (Madsen et al., 2020) har forsøgt at lave en samfundsøkonomisk model, hvor man ser på sammenhængen mellem indeklima, præstation og sygefravær.

Undersøgelsen viser blandt andet følgende samfundsøkonomiske gevinster ved et godt indeklima:

• Øget indlæring: Gevinst på 2,9 – 10,1 mio. kr. i nutidsværdi for en skole med 650 elever set over 30 år.
• Mindre sygefravær: Gevinst på 11 – 22 mio. kr. for eleverne og op til 1,16. mio. kr. for lærerne set over 30 år for en skole med 650 elever og 50 lærer.

Fire fokusområder til at skabe et godt indeklima

Der er flere parametre som spiller ind på det oplevede indeklima. Det er her vigtigt at understrege, at der altid vil være personlige præferencer for det gode indeklima, så det vil aldrig være muligt at gøre alle tilfredse. Det er dog stadig vigtigt at arbejde for at sikre et godt indeklima, så vi kan skabe komfort for flest muligt.

Når vi arbejder med det gode og sunde indeklima, er der typisk fire områder, som man kan fokusere på:

• Termisk indeklima
• Atmosfærisk indeklima
• Akustisk indeklima
• Visuelt indeklima

Vi vil herunder tage et nærmere kig på de fire områder og hvilken betydning de kan have på indeklimaet.

Termisk indeklima

Det termiske indeklima dækker over de forhold, der har indflydelse på, om en person føler sig kold eller varm.

Her er tale om forhold som lufttemperatur, træk og strålingstemperatur, som er de parametre, der som regel har størst indflydelse på det termiske indeklima.

Der er gennem tiden lavet mange undersøgelser, som viser den negative sammenhæng mellem præstation og et uhensigtsmæssigt termisk indeklima. Når temperaturen for eksempel stiger fra 22,0°C til 23,5°C ser man typisk et fald på 5 % i præstationsevnen. Stiger temperaturen til 25,5°C, så ser man et fald på 10 % (Vorre et al., 2020).

Atmosfærisk indeklima

Det atmosfæriske indeklima henviser til luftens kvalitet. Luftens kvalitet afhænger af forskellige parametre, bl.a. indholdet af ilt, fugt, lugtstoffer og forureninger fra mennesker, inventar og byggematerialer.

Under dette fokusområde arbejder man typisk med luftudskiftningen, da det fortynder og bortventilerer de atmosfæriske belastninger.

Når det atmosfæriske indeklima ikke er optimalt, vil man typisk opleve gener såsom døsighed og udfordringer med at holde koncentrationen.

Akustisk indeklima

Dette område fokuserer på akustikken. Dette kan være i både undervisningslokalerne, grupperum og fællesområder. Her fokuserer vi især på dæmpning af støj i lokalet og fra omgivelserne. Men det handler også, især i undervisnings-omstændigheder, om at sikre taleforståelsen i lokalerne.

Det akustiske indeklima er en balancegang mellem at dæmpe de uønskede lyde. Dette kan være støj fra installationer og stole, der rykkes rundt. Men vi vil ikke dæmpe lyden så meget, at det går ud over taleforståeligheden, så man ikke kan forstå underviseren.

Et dårligt akustisk indeklima har stor indflydelse på koncentrationen, men også søvn og stressniveau. Det er derfor vigtigt at få skabt et akustisk indeklima, der understøtter gode læringsforhold for elever og gode undervisningsforhold for lærerne.

Visuelt indeklima

Det sidste fokusområde er det visuelle indeklima, som dækker over parametre såsom dagslysmængde og -fordeling, udsyn til omgivelser, elektrisk belysning og blænding.

Flere undersøgelser har vist, at et godt dagslys og adgang til frit udsyn er blandt de mest værdsatte elementer i et godt indeklima. Dagslyset påvirker vores præstationsevne, og netop forandringer i lyset er med til at give hjernen et boost. Derudover har et grønt udsyn en afstressende effekt.

Sådan skaber du et godt indeklima i skoler

Mulighederne er mange, når det drejer sig om at skabe et sundt indeklima for både elever og undervisere på landets skoler.

Hos DAMPA har vi forskellige løsninger, som forbedrer indeklimaet. Hvad end det er inden for akustisk, temperatur, eller integration af ventilation eller lys, så er vi klar.

Find vores guide til hvordan man kan skabe et godt indeklima i skoler.

Takeaways

• Et dårligt indeklima kan reducere læring og præstation med op til 10 %, svarende til et helt skoleår.
• Et godt indeklima bidrager til hurtigere opgaveløsning, mere kreativitet, færre konflikter og sygedage, samt bedre trivsel.
• Ved renovering skal der tages hensyn til både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.
• Et forbedret indeklima kan give betydelige økonomiske besparelser via øget indlæring og reduceret sygefravær.
• Et godt indeklima bør fokusere på det termiske, atmosfæriske, akustiske og visuelle indeklima for at skabe optimale betingelser for læring og undervisning.
• Termisk: Temperaturændringer påvirker præstationsevnen. For eksempel kan en temperaturstigning fra 22°C til 25,5°C reducere præstationsevnen med op til 10 %.
• Atmosfærisk: Dårlig luftkvalitet kan føre til døsighed og koncentrationsbesvær. God ventilation er afgørende for at sikre et sundt atmosfærisk indeklima.
• Akustisk: Et balanceret akustisk miljø reducerer støj og forbedrer taleforståelse, hvilket er vigtigt for lærernes og elevernes koncentration og trivsel.
• Visuel: Dagslys og udsyn til grønne omgivelser er afgørende for trivsel og præstation. God belysning kan booste hjernen og reducere stress.