Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

DAMPAs digitalprint skaber akustiske designoplevelser

Med muligheden for digitalprint forvandles akustikpaneler til kunstværker, portrætter og nødvendig wayfinding. Alt fra store hovedsæder til børnehaver har fået øjnene op for mulighederne.

Der var engang, hvor akustikløsninger lignede det, de var: En praktisk løsning til et rum med dårlig akustik.

Men det var dengang…

Siden da har DAMPA, der er eksperter i akustiske metalløsninger til loft og væg, skubbet til opfattelsen af, hvordan akustik kan tage sig ud rent visuelt.

Det betyder, at DAMPAs akustikløsninger i dag indgår som en integreret del af rummets design, bl.a. fordi metallernes egenskaber indbyder til leg med overfladen f.eks. i form af digitalprint. En teknik, der let forvandler akustikløsningerne til kunstværker, portrætter eller skilte, der hjælper, den besøgende på rette vej.

To fluer med et smæk

Dermed har man reelt forvandlet et praktisk-akustik-problem til en forskønnende eller oplysende ressource, fortæller Lone Rold, der er projekt- og arkitektrådgiver i hos DAMPA:

Hvis man skal sige det lidt firkantet, så er det to fluer med et smæk. Tidligere var man jo tvunget til at montere akustikløsningerne på væggene, hvorefter den æstetiske- eller praktiske vægdekoration måtte passes ind, hvor der var plads. Med vores akustikpaneler i metal, får man begge dele i én og samme løsning, og det giver masser af nye muligheder, lyder det.

Fantasien er grænsen

Lone Rold fortæller videre, at muligheden for at lave digitale print på vægpanelerne er relativt ny, og at alt fra børnehaver til virksomhedernes hovedsæder er begyndt at få øjnene op for produktet. Ikke mindst fordi kvaliteten er rigtig god – både når det gælder den akustiske dæmpning, som DAMPA har årelang erfaring med – men også med hensyn til den fototekniske kvalitet:

Man kan i virkeligheden komme med et hvilket som helst foto i den rette størrelse, og så er det muligt at gengive det på metalpanelerne. I banken kan der f.eks. printes den traditionelle kavalkade af tidligere bankdirektører på akustikpaneler, og i venteværelset på hospitalet kan der dekoreres med beroligende billeder af f.eks. valmuemarker. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser, siger Lone Rold.

Akustik og design i særklasse

DAMPA Silent Board og DAMPA Silent Board Flex tilbyder et væld af designmuligheder. Der kan digitalprintes direkte på akustikpanelerne, som desuden fås i alle RAL- og NCS-farver.

Endelig kan den akustiske perforation laves i forskellige mønstre, så det designmæssige udtryk bliver helt unikt.

 

Artiklen blev oprindelig bragt i Byggeri+Arkitektur – læs den originale artikel her. 

Sign up for our
building newsletter

Do you want to stay updated on product launches, events, acoustic knowledge and much more? Sign up for our newsletter.

    Sign up for our
    marine newsletter

    Do you want to stay updated on product launches, events, new projects and much more? Sign up for our newsletter.

      Tilmeld dig vores
      byg-nyhedsbrev

      Vil du holde dig opdateret om produktlanceringer, events, akustikviden og meget mere? Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

        Tilmeld dig vores nyhedsbrev

        Bliv opdateret på en verden af akustiske løsninger