Klimaløsninger til et behageligt indeklima

Skab et behageligt indeklima med DAMPA’s klimaløsninger til køling og opvarmning. Fra integrerede klimalofter til strålevarmepaneler og fleksible loftflåder gør vores løsninger det muligt at regulere temperaturen uden støj, træk eller synlige tekniske installationer, der prøger udtrykket i rummet.


DAMPA’s klimaløsninger er udviklet til moderne byggeri, renovering og transformation, hvor termisk komfort, arkitektonisk frihed og tekniske integrationer skal gå op i en højere enhed. Det gør det lettere at skabe rum, hvor mennesker kan arbejde, lære og opholde sig komfortabelt gennem hele dagen.

Et godt indeklima starter med temperaturen

Et godt indeklima måles ikke kun i teknisk ydeevne. Det mærkes også af de mennesker, der bruger rummet hver dag. Hvis et rum er for varmt, for koldt, støjende eller præget af træk, kan det påvirke både komfort, koncentration og trivsel.

Med klimaløsninger baseret på strålevarme kan du skabe et mere balanceret indeklima, hvor køling, opvarmning, akustik og design arbejder sammen. Det gør det lettere at designe rum, der ikke kun fungerer teknisk, men også føles behagelige at være i.

Temperaturregulering uden støj og træk

Den rette klimaløsning afhænger af bygningen, rummets anvendelse, de tekniske krav og det arkitektoniske udtryk. I kontorer, skoler, sundhedsbyggeri og andre fælles rum kan brugerne opleve det samme rum forskelligt – nogle kan have det for varmt, mens andre fryser.

Med DAMPA’s klimaløsninger kan temperaturen reguleres effektivt, samtidig med at indeklimaet forbliver roligt, træk minimeres, og rummets arkitektoniske udtryk bevares.

At sikre den rette temperatur i rum, hvor mennesker arbejder, lærer eller opholder sig sammen, har altid været en udfordring. Med DAMPA’s klimaløsninger hjælper vi med at regulere temperaturen gennem loftet eller diskrete loftflåder og kombinerer komfort, design og teknisk ydeevne i én løsning,” fortæller Michael Nykjær, CEO i DAMPA.

Se videoen, og bliv klogere på, hvordan et klimaloft kan bidrage til et behageligt indeklima.

Udnyt loftfladen

Brug loftfladen til at kombinere komfort, akustik og klima. DAMPA’s klimaløsninger gør det muligt at integrere køl og opvarmning i loftets design, eller tilføje fleksible køle-/varmeløsninger til transformationsprojekter med loftflåder og strålevarmepaneler.

8 grunde til at vælge et klimaloft

Der er mange gode grunde til at vælge et klimaloft. Vi har samlet en række punkter, du kan overveje i dit næste projekt:
  1. Stabile temperaturer året rundt – uden træk og støj
  2. Høj ydelse og hurtig reaktion
  3. Lav indbygningshøjde og lav vægt
  4. Kombiner temperaturregulering med akustikoptimering
  5. Integration med diffus ventilation, belysning og mere
  6. Arkitektonisk frihed og designmuligheder
  7. Bygget til langvarig drift og lavt vedligehold
  8. En dokumenteret løsning

Klimaløsninger til forskellige typer af byggerier

DAMPA’s klimaløsninger kan anvendes i mange typer byggerier, hvor komfort, design og effektiv drift er vigtige parametre. Uanset om projektet er nybyggeri, renovering eller transformation, kan loftbaseret køling og opvarmning bidrage til at skabe et indeklima, der føles behageligt for alle brugere gennem hele dagen.

Udforsk referencer med klimaløsninger

Se eksempler på, hvordan DAMPA’s klimaløsninger bidrager til behagelige, funktionelle og visuelt sammenhængende indeklimaer.

Regionalhospitalet Viborg
Se, hvordan DAMPA® Klimaloft understøtter komfort, funktion og et roligt indeklima som den eneste varmeløsning i et sundhedsbyggeri med høje krav til effekt og velvære.

Slagteriet


Se, hvordan DAMPA® Heat har bidraget til transformationen af de eksisterende rum og sikret stabile temperaturer året rundt.

Sund & Bælt
Se, hvordan integrerede loftløsninger bidrager til behagelige og funktionelle arbejdsmiljøer, hvor design, akustik og indeklima arbejder sammen.

Kombiner komfort, akustik og design

Brug loftet til at samle de elementer, der skaber et godt indeklima. DAMPA’s loftløsninger gør det muligt at kombinere køling, opvarmning, akustik, belysning og ventilation i en løsning med et rent udtryk. Det giver større frihed til at designe rum, hvor funktion og æstetik arbejder sammen – allerede fra de tidlige faser af projektet.

FAQ om klimaloft

Her kan du finde svar på nogle af vores oftest stillede spørgsmål omkring klimaloft.

Et klimaloft, også kendt som et køle-/varmeloft, er et loft med indbyggede vandførende elementer. Her cirkulerer enten koldt eller varmt vand gennem integrerede kobberrør, hvilket gør loftet til en aktiv klimakomponent.

I stedet for at nedkøle eller opvarme luften direkte, som ved traditionel køl via ventilation, regulerer klimaloftet loftets overfladetemperatur via strålevarme. Varmeenergien aktiveres via stråling, der altid bevæger sig fra en varmere overflade til en koldere overflade. Dette giver en naturlig og ensartet komfort i rummet, da luften kun, i mere eller mindre grad, bliver opvarmet eller nedkølet af strålevarmen.

Klimalofter arbejder primært med varmestråling. Det giver en række væsentlige forskelle i forhold til klassiske køle- og varmesystemer:

Ved køling: Når koldt vand løber gennem de integrerede kobberrør, bliver loftets overflade afkølet. Rummets varme “stråler” herefter op mod loftet, så man oplever en behagelig køleeffekt, så man kommer af med sin overskydende varme helt uden træk.

Ved opvarmning: Når varmt vand løber i rørene, udstråler loftet varme ned i rummet. Da strålingen rammer personer og overflader direkte, føles rummet hurtigt behageligt, selvom lufttemperaturen er lavere end ved traditionel opvarmning.

Læs mere om, hvordan et klimaloft virker her

Ja, et klimaloft kan både anvendes til opvarmning og køling, afhængigt af hvordan løsningen projekteres og det tekniske anlæg. Det gør klimaloftet relevant i bygninger, hvor der er behov for et stabilt indeklima året rundt. Om sommeren kan loftet bidrage til køling, mens det i de koldere perioder kan anvendes til opvarmning i en samlet løsning.

Klimaloft er også ideelt i rum med skiftende belastning, for eksempel mødelokaler, klasselokaler, kontorer, laboratorier og andre rum, hvor der opleves temperaturudsving og skiftende behov i løbet af dagen.

Strålevarme er en opvarmningsform, hvor varme overføres via stråling fra en varm flade. Det kan for eksempel være paneler, gulve, vægge eller lofter, der afgiver varme til rummet og personerne i det.

Et klimaloft er en samlet loftløsning, hvor loftet bidrager aktivt til køling og/eller opvarmning. Et klimaloft kan derfor godt anvende principper, der minder om strålevarme, men det adskiller sig ved typisk at være en integreret loftløsning der kan både køle og varme.

Om et klimaloft er en bæredygtig investering, afhænger af, hvordan løsningen vurderes. Ser man på både drift, levetid, materialevalg og dokumentation, har klimaloftet flere fordele.

Et klimaloft kan indgå i en energieffektiv indeklimastrategi, fordi køling og opvarmning integreres direkte i bygningens loftflade. DAMPA® Klimaloft ilægges i vores metallofter, hvor metallets gode varmeledningsevne bidrager til en effektiv overførsel af køling og varme sammenlignet med andre materialer.

Derudover får man en robust loftløsning med lang levetid og lavt vedligehold. Fordi klimaloftet integreres direkte i loftsystemet, kan der samtidig opnås en lav indbygningshøjde, hvilket kan være en fordel i både nybyggeri og renoveringsprojekter.

Med DAMPA’s loftløsninger sikres desuden let adgang til installationerne over loftet i forbindelse med drift, service og vedligehold.

DAMPA® Klimaloft produceres og samles lokalt på vores fabrik i Tommerup. Vores standardmaterialer indeholder allerede en betydelig andel genbrugsmateriale, og vi tilbyder desuden løsninger med op til 75% genbrugsmateriale. Materialeforbrug og produktion dokumenteres i DAMPA’s EPD’er, som kan findes her.

Et klimaloft kan være en god investering, fordi det kombinerer køling, opvarmning, høj ydelse, arkitektonisk frihed og mulighed for integration med akustik, ventilation og belysning i én samlet loftløsning.

DAMPA® Klimaloft er en energieffektiv løsning med høj ydelse, som kan bidrage til et stabilt og behageligt indeklima. Det har betydning for brugernes trivsel, koncentration og samlede oplevelse af bygningen.

Samtidig kan behovet for synlige installationer på vægge og gulve reduceres. Det giver større frihed i indretningen og et mere roligt arkitektonisk udtryk.

Derudover er DAMPA’s metallofter robuste, har lang levetid og giver let adgang til installationerne over loftet. Derfor bør investeringen ikke kun vurderes på anlægsprisen, men også på drift, vedligehold, fleksibilitet og totaløkonomi.

Nej, det er ikke altid nødvendigt at etablere klimaloft i hele loftfladen. Behovet afhænger af rummets størrelse, belastning, funktion, solindfald, interne varmekilder og kravene til køle- og varmekapacitet.

I nogle projekter kan det være tilstrækkeligt at placere klimaloft i udvalgte zoner. I andre projekter kan en større del af loftfladen være nødvendig for at opnå den ønskede effekt.

Det rigtige omfang fastlægges typisk i projekteringen, hvor kapacitetsbehov, loftlayout, installationer og arkitektoniske ønsker koordineres. Hos DAMPA anbefaler vi, at klimaloftet tænkes ind tidligt i projektet, så både funktion, design og teknik kan optimeres fra start.

Prisen på et klimaloft afhænger af flere faktorer, herunder rummets størrelse, kapacitetsbehov, valg af lofttype og design.

Et klimaloft vil ofte være en større investering end et traditionelt loft, fordi løsningen også indeholder køle- og/eller varmefunktion. Til gengæld kan klimaloftet bidrage til at samle flere funktioner i én løsning og har lave driftomkostninger, når løsningen er etableret.

Når man vurderer prisen, bør man derfor ikke kun se på anlægsprisen. Totaløkonomi, drift, vedligehold, fleksibilitet og bygningens levetid bør også indgå i vurderingen. Kontakt os for en konkret vurdering af muligheder og prisniveau i dit projekt.

Nej, ikke nødvendigvis. DAMPA® Klimaloft kan integreres i flere af DAMPA’s loftløsninger, og valget afhænger af projektets krav til design, funktion, drift og adgang til installationer.

Clip-In kan være en relevant løsning, hvis man ønsker et stramt og roligt loftudtryk med skjult bæresystem, men eksempelvis DAMPA® Spring Custom Kassette og DAMPA® Hook-On Custom Kassette er også helt ideelle til Klimaloft med deres mange designmuligheder og lette adgang ifm. drift over loftet.

Valget af loftsystem bør altid vurderes i forhold til rummets funktion, vedligeholdelsesbehov, installationsadgang og det ønskede arkitektoniske udtryk.

Ja, et klimaloft kan kombineres med akustik. Det er en af de store fordele ved at tænke loftet som en samlet indeklimaløsning.

Temperatur og akustik påvirker begge oplevelsen af et rum. Hvis rummet har en behagelig temperatur, men dårlig akustik, fungerer indeklimaet stadig ikke optimalt. Derfor giver det god mening at tænke køling, varme og lydregulering sammen.

DAMPA® Klimaloft kan integreres i akustiske metallofter, så loftet både bidrager til det termiske indeklima og akustiske indeklima.

Læs mere om akustik her.

Ja, et klimaloft kan kombineres med ventilation. I nogle projekter kan det være relevant at integrere ventilationen i loftfladen, så luftfordelingen bliver en del af den samlede loftløsning.
DAMPA arbejder blandt andet med diffus ventilation, hvor luften tilføres gennem perforationerne i loftfladen. Det kan bidrage til en jævn luftfordeling og reducere behovet for synlige ventilationsarmaturer.

Når ventilation, køling, varme og akustik tænkes sammen, kan loftet blive en central del af bygningens indeklimastrategi.

Læs mere om integration og indeklima her.

Et klimaloft kan bidrage til temperaturregulering uden den samme oplevelse af træk, som kan opstå ved nogle traditionelle luftbaserede køle- og varmeløsninger. Det skyldes, at køling og opvarmning sker via loftfladen frem for gennem kraftige luftstrømme fra enkelte punkter.

Hvis klimaloftet kombineres med diffus ventilation, kan luften desuden fordeles jævnt gennem loftfladen, hvilket ligeledes kan reducere risikoen for trækgener.

Selve køle- og varmefunktionen i et klimaloft støjer som udgangspunkt ikke.

Den samlede oplevelse afhænger dog af hele rummets tekniske løsninger, herunder ventilation, installationer og akustik.

Kontakt

Uanset om dit projekt kræver køling, opvarmning eller en fleksibel klimaløsning, kan DAMPA hjælpe dig med at udforske mulighederne.

Kontakt Per og hør mere om vores klimaløsninger, og find den rette løsning til dit projekt.

Per Andersen
Segment Manager | Klima

Telefon: +45 2077 2902
Email: pan@dampa.dk