Genbrugte loftkassetter får nyt liv som kunstnerisk vægløsning

I forbindelse med ombygningen til Aarhus BSS fik det tidligere loft en helt ny funktion. I stedet for at ende som affald er de gamle 60×60 loftkassetter fra det daværende kommunehospital blevet skåret til, bukket på ny og omdannet til en vægudsmykning med både æstetisk og akustisk effekt.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem DAMPA, TRANSFORM, FEAS og Aarhus BSS – Aarhus Universitet. Her har ambitionen været at gentænke eksisterende materialer og skabe en løsning, der kombinerer genbrug, design og funktionalitet.

Fra loft til væg

De oprindelige akustiske DAMPA® Clip-In Kassetter havde tidligere været en del af loftet på det gamle kommunehospital. I forbindelse med indretningen af Aarhus BSS opstod idéen om at genanvende kassetterne på en ny måde – ikke som et loft, men som en levende og kunstnerisk vægløsning.

I samarbejde med DAMPA blev kassetterne bearbejdet, så de kunne få et nyt liv. De klassiske 60×60 kassetter blev lavet om til tre nye formater: 10×40 cm, 20×40 cm og 40×40 cm. Hvert element kan yderligere fås i tre forskellige dybder, hvilket giver et væld af muligheder for at skabe variation og visuel dybde på væggen.

Det har været spændende at bidrage til sådan et udviklingsprojekt med brugernes perspektiver på løsningen. Det er ikke den nemme vej, men det er sjovt at se et meget velkendt produkt i et helt nyt udtryk og vide, at det sigter på at genanvende materialer,” fortæller Nanna Calmar Andersen, projektchef ved Aarhus BSS – Aarhus Universitet.

Denne betragtning er Lone Rold, projekt- og arkitektrådgiver ved DAMPA, helt enig i:

Det interessante ved projektet er, at vi har taget et eksisterende produkt og giver det en helt ny funktion. De gamle loftkassetter bliver ikke bare genbrugt – de bliver omsat til en løsning, der både bidrager visuelt og akustisk.” siger hun.

Designet til både produktion og kreativitet

For at løsningen kunne realiseres, skulle de nye formater tilpasses både den arkitektoniske vision og DAMPAs produktionsmuligheder. Kassetterne skulle kunne klippes, bukkes med nye kanter, lakeres og monteres på de eksisterende bæreskinner, så de kunne indgå som en fleksibel vægløsning.

Resultatet er et modulært system, hvor de genbrugte loftkassetter kan sammensættes på utallige måder. Det giver arkitekter, kunstnere og bygherrer mulighed for at skabe individuelle udtryk, samtidig med at materialerne bevares i det cirkulære kredsløb.

Vi har arbejdet med at finde balancen mellem det kreative og det teknisk mulige. Når vi genanvender eksisterende kassetter, kræver det, at vi tænker produktion, montage og design sammen fra starten, samtidig med at vi også overvejer den bedst mulige udnyttelse af de gamle materialer,” fortæller Lone Rold.

Studerende skabte værket “Fællesskabet”

Som en del af projektet blev der udskrevet en anonym konkurrence blandt de studerende på videregående uddannelser i Aarhus om udsmykningen af caféen i bygning 1791. Studerende blev inviteret til at komme med deres bud på, hvordan de genbrugte paneler kunne danne rammen om en kunstnerisk udsmykning på caféens to store vægge.

Vinderforslaget blev arkitektstuderende Thorbjørn Nielsens værk “Fællesskabet”.

Værket bruger de nyinstallerede paneler som pixelerede menneskekroppe, der bevæger sig fra gulvhøjde og op ad væggene. Panelerne er komponeret i tre lag, som skaber en markant kubisk reliefvirkning. På panelernes overflade har Thorbjørn Nielsen tilføjet organiske, sorte akrylpenselstrøg, der giver værket liv og bevægelse.

Motivet kredser om menneskefigurer i kontakt – mennesker, der søger hinanden, støtter hinanden og sammen bevæger sig opad og ud i verden. På den måde bliver den akustiske vægudsmykning ikke blot et visuelt element i rummet, men også en fortælling om fællesskab, tilhørsforhold og de studerendes egen tilstedeværelse i caféen.

En løsning med flere lag

Den færdige akustiske vægløsning viser, hvordan eksisterende byggematerialer kan få en ny rolle, når design, produktion og bæredygtige ambitioner tænkes sammen. De genbrugte loftkassetter bidrager fortsat med akustisk regulering, men fungerer nu samtidig som rumskabende kunst og identitetsskabende udsmykning.

For DAMPA er projektet et eksempel på, hvordan kendte materialer kan gentænkes og tilpasses nye sammenhænge.

Vi ser et stort potentiale i at arbejde videre med løsninger, hvor eksisterende materialer får nyt liv. Det kræver dialog og udvikling, men det åbner også for nogle meget spændende muligheder – både arkitektonisk og i forhold til ressourcebevidst byggeri,” siger Lone Rold.

Se opsætningen fra start til slut

I videoen herunder kan du se en timelapse af hele opsætningen: fra de første elementer monteres på væggen, til det færdige kunstværk står klar i caféen på Aarhus BSS.

Vil du vide mere?

Vil du høre mere om projektet og mulighederne?

Kontakt Lone Rold på mail lro@dampa.dk eller tlf: 2462 7007

 

Timelapsevideo: Aarhus BSS
Billeder: TRANSFORM

Kontakt

Vil du høre mere?

Udfyld kontaktformularen nedenfor og bliv kontaktet af en af vores erfarende medarbejdere.

Sign up for our
building newsletter

Do you want to stay updated on product launches, events, acoustic knowledge and much more? Sign up for our newsletter.

    Sign up for our
    marine newsletter

    Do you want to stay updated on product launches, events, new projects and much more? Sign up for our newsletter.

      Get contacted

        Bliv kontaktet

        Vi stræber mod at svare på din henvendelse inden for 2 hverdage

          Tilmeld dig vores
          byg-nyhedsbrev

          Vil du holde dig opdateret om produktlanceringer, events, akustikviden og meget mere? Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

            Tilmeld dig vores nyhedsbrev

            Bliv opdateret på en verden af akustiske løsninger