Et spørgsmål, mange stiller sig selv, når de står over for at optimere akustikken i kontormiljøer, mødelokaler, restauranter eller fællesområder er, hvor mange akustikpaneler de skal bruge.
Desværre findes der ikke ét entydigt svar, da det i høj grad afhænger af materialevalg og indretning, men i høj grad også rummet funktion.
Men heldigvis findes der en enkel tommelfingerregel, der kan give et godt udgangspunkt.
Tommelfingerreglen
For at opnå et behageligt akustisk miljø anbefales det, at der monteres lydabsorberende materialer svarende til ca. 10-20% af rummets gulvareal.
Har man eksempelvis et lokale på 100 m², bør man have 10-20 m² akustisk absorberende materiale på væggene.
Det kunne være DAMPA® Silent Board i størrelsen 600×1800 mm, som har en overflade på 1,08 m².
Hvis man anvendte disse vægpaneler i lokalet, skulle man derfor bruge 10-20 stk, afhængigt af den ønskede effekt og eksisterende møblering.
Zoner: En effektiv tilgang til akustikoptimering
For at få mest muligt ud af akustikløsninger, kan det give mening at opdele lokalet i akustiske zoner. Der er f.eks. forskel på behovet til et mødelokale og et kontor.
I zoner med meget støj eller tale, er der naturligvis behov for mere absorberende materiale end et område, hvor der er stille. Derfor er det også vigtigt at vurdere, hvor støjen kommer fra, så det lydabsorberende materiale placeres nær lydkilderne.
Lidt har også ret
Der er altså mange faktorer at tage hensyn til når der tales akustik og man kan hurtigt se sig blind på det. Her er det vigtigt at huske på at lidt også har ret – en anden gylden tommelfingerregel. Når der snakkes om simple løsninger såsom akustikpaneler til eftermontering, kan man derfor altid starte småt og tilføje ekstra absorbenter efter behov hen ad vejen.
Vi hjælper dig gerne med at finde den rette løsning til dit projekt. Kontakt os på dampa@dampa.dk, så hjælper vi dig godt på vej til bedre akustik.