Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.
DAMPA Clip-In Tile installed in Aabenraa Hospital
DAMPA Clip-In Tile installed in Aabenraa Hospital

Hvad er helende arkitektur?

Har du bevæget dig inden for sundhedssektoren eller arkitektverden inden for de sidste årtier, så har du med garanti hørt udtrykket helende arkitektur. 

Helende arkitektur, er som navnet antyder, mere end blot bygningers funktionalitet og æstetik. Det er et redskab, som kan være med til at fremme sundhed og trivsel blandt brugerne af bygningerne.

Vi vil i denne artikel tage et nærmere kig på, hvad helende arkitektur er, principperne for helende arkitektur og hvordan du kan anvende helende arkitektur i dit næste projekt.

Hvad er helende arkitektur?

Helende arkitektur er idéen om, at arkitekturen påvirker menneskers velvære, og at den kan medvirke til at fremme bedre velfærd hos det enkelte menneske – det er altså ikke kun patientens helingsproces, der fokuseres på, men begrebet dækker også over personalets og de pårørendes oplevelse af rum og arkitektur.

Den grundlæggende tanke om helende arkitektur er, at man skaber et bygningsmiljø, der understøtter fysisk, mental og følelsesmæssig heling.

Center for Health Design beskriver helende arkitektur som:

”… the creation of environments that are designed to promote the improvement of health outcomes through the integration of evidence-based design principles”.

Når vi taler om helende arkitektur, ser vi ikke blot på arkitekturens udformning, men på udformningen i forhold til dagslysets kvalitet, rummets stemning, farver, lyd og muligheden for at have privatliv og skabe tryghed, alt sammen noget, som kan understøtte den fysiske og psykiske heling.

Et historisk perspektiv

Princippet om helende arkitektur har dybe historiske rødder og går tilbage til bl.a. oldtidens Egypten, hvor templer og paladser blev designet med fokus på harmoni og balance, mens man i Grækenland byggede helbredelsestempler i naturskønne omgivelser.

Princippet har udviklet sig gennem tiden og helt frem til modernismen, hvor arkitekter som Le Corbusier og Alvar Aalto begyndte at indarbejde helende principper i deres design med fokus på lys, luft og natur.

I dag er helende arkitektur blevet en mere systematisk og forskningsbaseret disciplin.

Nøgleområder inden for helende arkitektur

Som beskrevet er helende arkitektur et stort område, som dækker over mange områder, som kan optimeres for at skabe et sundt og helende miljø.

Vi vil herunder tage et nærmere kig på fem nøgleområder, hvor man kan optimere for at skabe et helende miljø:

  1. Træk lys og natur ind
  2. Et godt indeklima og god ventilation
  3. Et behageligt akustisk miljø
  4. Farver og materialer
  5. Kunst

Under hvert nøgleområde vil vi tage et kig på, hvordan området er med til at påvirke vores sundhed og trivsel, samt hvilke strategier du kan bruge, for at optimere mod helende arkitektur.

Nøgleområde 1: Træk lyset og naturen ind

Et af de områder, som har et stort fokus, når man taler om helende arkitektur er det naturlige lys og udsyn til naturen.

Naturligt lys: Det naturlige lys har en væsentlig rolle i at regulere vores døgnrytme, forbedre vores humør, øge vores produktivitet og reducere trætheden. Herudover er et naturligt lys med til at reducere stress og forbedre vores generelle trivsel.

Det naturlige lys kommer ind i bygningerne via vinduerne. For at optimere mod dagslyset kan du fokusere på at placere store vinduer, ovenlys og glasdøre, så du maksimerer indstrømningen af dagslyset. Det er dog samtidig vigtigt at have brugerne i fokus, og sikre at placeringen af vinduer sikrer en jævn lysfordeling og minimere blænding.

Udsyn til naturen: I takt med at det naturlige lys bliver trukket ind i bygningen giver det også et bedre udsyn til naturlandskabet. Når der sikres udsyn til naturen, har det en beroligende effekt og bidrager til mental heling. Det kan samtidig også forbedre koncentration og reducere angst.

Hvis der var frit valg i forhold til placering af alle bygninger, vil det være en fordel af placere dem i nærheden af parker, haver eller andre grønne områder. Dette er ikke altid muligt, og hvis det samtidig ikke er muligt at påvirke omkringliggende områder, vil det være nødvendigt at fokusere på de andre nøgleområder inden for helende arkitektur, og i stedet sikre denne parameter bl.a. gennem farver og materialevalg.

Nøgleområde 2: Et godt indeklima og god ventilation

Et godt indeklima og god ventilation har ikke kun indflydelse på patienten, men også på besøgende og medarbejderes velfærd. Dette nøgleområde fokuserer bl.a. på luftkvalitet og temperaturkontrol.

Luftkvalitet: God luftkvalitet er essentielt, især for at forhindre luftvejsproblemer og allergier. Ren luft kan samtidig også være med til at forbedre den kognitive funktion samt reducere fraværet.

God luftkvalitet kan komme fra både mekanisk og naturlig ventilation. Hos DAMPA anbefaler vi brugen af diffus ventilation sammenlignet med traditionelle ventilationsmetoder, da du med diffus ventilation kan undgå træk og støj, samt ventilationen kan ske gennem perforationer i loftpladen, så du undgår uhensigtsmæssige forstyrrelser i loftpladen.

Temperaturkontrol: En stabil og behagelig temperatur er vigtig i mange sammenhænge, da det både er med til at forbedre komforten og produktiviteten, både på patientstuen og på arbejdspladsen.

Der findes mange måder hvorpå du kan sikre en god temperaturkontrol. Vi vil til hver tid anbefale vores DAMPA® Klimaloft, som bygger på princippet om strålevarme, og dermed bliver tilpasser temperaturen til hver enkelt person i lokalet.

Nøgleområde 3: Et behageligt akustisk miljø

Et godt akustisk miljø er i vores verden noget af det vigtigste. Dårlig akustik påvirker vores koncentration, vores velbefindende og kan i værste tilfælde medføre sygefravær og stress. Akustikken har en stor betydning, men det er oftest først, når vi er i et rum med dårlig akustik, at vi tænker over det.

Den mest effektive måde at sikre god akustik i et rum er, at investere i et akustikloft. Det er dog ofte en bekostelig affære, især hvis der er tale om efterregulering af akustikken. Derfor kan du med fordel anvende akustiske vægpaneler, som er et nemt og hurtigt alternativ til at skabe god akustik.

Du kan læse meget mere om mulighederne for at forbedre akustikken i artiklen her.

Nøgleområde 4: Farver

Farver har en stærk psykologisk effekt på os mennesker. De kan påvirke humøret, stressniveauet og vores energiniveau. Det er derfor muligt at bruge forskellige farver strategisk for at skabe de ønskede følelsesmæssige og psykologiske reaktioner:

  • Blå og grønne nuancer: De er ofte beroligende og afslappende, hvilket gør dem ideelle til områder, hvor ro og koncentration er vigtig.
  • Gule og orange nuancer: Disse farver stimulerer energi og positivitet, hvilket gør dem velegnede til områder, hvor aktivitet og social interaktion er ønsket.
  • Neutrale farver: farver som grå, beige og hvid kan skabe en følelse af orden og renhed.

Vores akustiske løsninger i metal har den store fordel, at de kan leveres i alle RAL- og NCS-farver, hvilket skaber et væld af muligheder for at skabe præcis de farvemæssige rammer, som du ønsker i dit projekt – hvad end formålet er at skabe ro eller områder, der skal sprudle af energi.

Læs mere om de mange designmuligheder her.

Nøgleområde 5: Kunst

Kunst spiller en central rolle i helende arkitektur ved at skabe miljøer, der fremmer fysisk, psykisk og følelsesmæssigt velvære.

Kunst kan både reducere stress ved at tilbyde visuelt behagelige og beroligende oplevelser. Især naturbilleder kan sænke blodtrykket og reducere stresshormonniveauer. Billeder af natur og mennesker kan samtidig også give følelsesmæssig støtte og trøst, da de skaber en følelse af tryghed og velvære.

Kunst kan desuden også stimulere positive følelser, hvor farverige og livlige kunstværker kan forbedre humøret, samt være grobund for visuel interesse og engagement, som kan skabe motivation og kreativitet samt distrahere fra smerte eller ubehag.

Med metaloverfladen på vores loft- og vægløsninger kan vi udover farver også lege med digitalprint, hvorved det er muligt at skabe præcis det udtryk du ønsker på vores akustiske løsninger. Hvad end du er til en grøn frodig skov i loftet, søde dyr på vægpaneler i børneområdet eller et billede af en blomsterlund, så kan vi skabe det billede, du ønsker.

Du kan læse mere om mulighederne med digitalprint her.

Er helende arkitektur kun for sundhedsbranchen?

Da helende arkitektur har fokus på sundhed og trivsel er det en designfilosofi og praksis, som man oftest møder inden for sundhedssektoren, hvor man mener, at arkitekturen har en aktiv indflydelse på helingsprocessen.

Helende arkitektur kan dog sagtens anvendes i en lang række andre brancher, hvor der med fordel også kan kigges ind i brugernes og personalets trivsel og sundhed.

Vi har samlet et par eksempler herunder:

  • Uddannelsesinstitutioner: Design af læringsmiljøer, der fremmer kognitiv funktion og reducerer stress, samt rum der skaber tryghed, stimulerer og fremmer børn og unges udvikling og trivsel.
  • Kontor og domiciler: Med fokus på bl.a. lyd og god akustik kan vi forbedre medarbejdernes produktivitet og trivsel. Samtidig kan der skabes rolige og afslappende områder, hvor medarbejdere kan tage pauser og reducere stress.
  • Transport og infrastruktur: Med fokus på bl.a. skabelse af behagelige og stressreducerende ventemiljøer, samt design af stationer, der fremmer en afslappende rejseoplevelse.
  • Hotel og kultur: Design, der fremmer gæsters afslapning og velvære med bl.a. god ventilation og stilfuld indretning, samt design af rum der fremmer ro, koncentration og social interaktion.
  • Fængsler og rehabiliteringscentre: Skabelse af humane miljøer, hvor design fremmer rehabilitering og mental sundhed ved at skabe lysfyldte og rummelige miljøer.

Takeaways

  • Helende arkitektur fremmer sundhed og trivsel ved at skabe bygningsmiljøer, der understøtter fysisk, mental og følelsesmæssig heling.
  • Principperne bag helende arkitektur går tilbage til oldtidens Egypten og Grækenland, og har gennem tiden udviklet sig til en mere systematisk og forskningsbaseret disciplin.
  • Fem nøgleområder for helende arkitektur er: natur og lys, godt indeklima, et behageligt akustisk miljø, farver samt kunst.
  • Naturligt lys regulerer døgnrytmen, forbedrer humør og produktivitet, mens udsyn til naturen har en beroligende effekt og bidrager til mental heling.
  • Luftkvalitet og temperaturkontrol er essentielt for at forhindre luftvejsproblemer og forbedre kognitiv funktion, samt sikre komfort og produktivitet.
  • God akustik forbedrer koncentration og velvære og kan reducere stress og sygefravær. Akustiklofter og vægpaneler er effektive løsninger.
  • Farver påvirker humør og energiniveau. Blå og grønne nuancer er beroligende, mens gule og orange nuancer stimulerer energi og positivitet.
  • Kunst reducerer stress, forbedrer humør, og fremmer engagement og kreativitet. Det kan give følelsesmæssig støtte og skabe tryghed.
  • Helende arkitektur er ikke kun for sundhedssektoren. Det kan bl.a. anvendes i uddannelsesinstitutioner, kontorer, transport, hoteller og kulturinstitutioner, samt fængsler og rehabiliteringscentre.

Sign up for our
building newsletter

Do you want to stay updated on product launches, events, acoustic knowledge and much more? Sign up for our newsletter.

    Sign up for our
    marine newsletter

    Do you want to stay updated on product launches, events, new projects and much more? Sign up for our newsletter.

      Tilmeld dig vores
      byg-nyhedsbrev

      Vil du holde dig opdateret om produktlanceringer, events, akustikviden og meget mere? Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

        Tilmeld dig vores nyhedsbrev

        Bliv opdateret på en verden af akustiske løsninger