DAMPA laver en masse forskellige akustikløsninger til loft og væg. Det alle løsningerne har tilfælles, er perforationerne i metalpladen. Vi kommer ikke udenom dem, men hvorfor er de der? Hvilken betydning har de? Det tager vi et nærmere kig på her.
Hos DAMPA laver vi alle vores akustikløsninger i enten stål eller aluminium. Det har vi gjort i mere end 70 år nu. Et af de spørgsmål, som vi oftest hører, det er: hvordan kan metal være akustisk?
Det er her, at perforationerne kommer ind i billedet og har en afgørende betydning.
En verden til forskel for akustikken
Når DAMPA laver et akustikelement til enten loft eller væg, så skaber selve den tynde metalplade membranabsorbenten.
Når vi laver perforationer i metallets robuste overflade, så tilføjer vi yderligere to absorbenter: den porøse absorbent og resonansabsorbenten.
Den porøse absorbent kommer i form af vores akustikfilt, som perforationen laver hul ind til.
Hvad angår resonansabsorbenten, så er det her, at perforationen er den store stjerne. I alle perforationerne er der små ”luftpropper”, som laver svingninger mod akustikfilten og det hulrum, som er bagved.
Når vi kombinerer den hårde overflade med perforationerne og det bagvedliggende akustikfilt, så får vi sat alle tre absorbenttyper i spil – og dermed kan vi kombinere det bedste fra akustikkens verden i alle akustikløsningerne, og sikre en optimal akustik.
Du kan læse meget mere i denne artikel om de tre absorbenttyper.
Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg vælger perforation
Hos DAMPA har vi over 30 forskellige perforationsdesign – dog er det ikke altid, at der er frit valg på hylden, for der er forskellige ting, du skal være opmærksom på, når du kigger på perforationerne.
Hvilke perforationer, det er muligt at vælge mellem afhænger af hvilken produkttype, som du ønsker at bruge i dit design.
For eksempel så har vores kassetter typisk en større overflade, hvor vi kan perforere modsat vores lameller. Derfor kan vi ved vores kassetter lege med forskellige størrelser og former af perforationerne.
Herudover så skal vi også være opmærksomme på materialet. Størrelsen på perforationen vil påvirke materialets styrke. En større perforation vil svække materialet, og det vil derfor være nødvendigt at gå op i godstykkelsen for at sikre, at produktet vil bibeholde robustheden og udtrykket.
Se mere om de forskellige perforationer i vores brochhure.
Stor perforation giver ikke en bedre akustikklasse
En misforståelse, som vi ofte møder er, at folk tror, at hvis de får en større perforation, så vil de også opnå en bedre akustikklasse.
Men sådan hænger det ikke sammen.
Når vi får for store perforationer, så vil det påvirke resonans- og membranabsorbenten, og det eneste man vil opnå, er det, som vi kalder akustisk transformation, altså et punkt, hvor metallet vil miste sin indvirkning på det akustiske virke.
Vi anbefaler ikke, at man laver perforationer over 10 mm i diameter, da perforationer over den størrelse mere vil have en dekorativ effekt end en akustisk effekt.
Perforationen er stjernen i det gode indeklima
Når vi taler om et godt indeklima, så fokuserer vi på tre ting: akustikken, temperaturen og ventilationen.
Som vi lige har læst, så har perforationerne en positiv indvirkning på den akustiske effekt. Samtidig har de også en positiv effekt på temperatur og ventilation, hvor vores perforationer er yderst effektfulde, især når vi taler om diffus ventilation.
Diffus ventilation er kendetegnet ved, at der bliver skabt et overtryk over loftet hvorved den friske luft presses ned gennem loftet. Vores perforationer, som er placeret over hele pladen,vil være yderst effektfulde, da de vil være med til at sikre, at luften bliver distribueret ud over hele loftpladen, så der ikke skabes nedfald og træk.
Kigger man på DAMPA® Klimaloft, så har vores perforationer ikke en særlig betydning i forhold til strålevarmen og skabelsen af den rette temperatur, da det i stedet er selve metalpladen, som er den store spiller, da den har en hurtig reaktionsevne mod varme og kulde, og derfor hurtigt kan reagere, hvis temperaturen stiger i et lokale.
Med kombinationen af vores perforerede metallofter, diffus ventilation og vores DAMPA® Klimaloft, så får vi en loftsflade som tager hånd om akustikken, ventilationen og temperaturen uden at gå på kompromis med design, funktion eller det gode indeklima.
Takeaways
- Perforationerne har en afgørende betydning for effekten af akustikken i vores akustikløsninger fra DAMPA
- Perforationerne er med til at skabe to absorbenter: den porøse og resonansabsorbenten
- DAMPA har over 30 forskellige perforationsdesign, dog afhænger det af materiale og produkt hvilke muligheder du kan vælge i dit design
- En større perforation er ikke ensbetydende med en bedre akustikklasse
- DAMPA anbefaler ikke perforationer over 10 mm i diameter, da de vil miste deres akustiske effekt.
- Perforationerne fungerer perfekt med diffus ventilation, da de sikrer, at der ikke bliver skabt nedfald og risiko for træk
- Ved at kombinere den perforerede metalplade med diffus ventilation og DAMPA® Klimaloft, får man en loftplade, som tager hånd om akustikken, ventilationen og temperaturen.