Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.
DAMPA Clip-In Tile installed in Aabenraa Hospital
DAMPA Clip-In Custom Tile installed in the Panum Institute

Diffus ventilation – Frisk luft uden træk og støj

Med diffus ventilation kan du skabe et godt indeklima, hvor den friske luft bliver tilføjet uden træk og støj.

Diffus ventilation har samme formål som normal ventilation – at tilføre et rum frisk luft. Der kan overordnet set tilføres frisk luft via naturlige genveje som udluftning, ventiler samt luftkanaler og mekanisk ventilation ved brug af en decideret ventilator.

Ved diffus ventilation indblæses luft over loftet og skaber et overtryk, hvorefter luften siver ned igennem overfladen og på den måde tilføres rummet frisk luft.

Hvorfor er diffus ventilation vigtigt?

Uagtet hvilken ventilation der gøres brug af, er konceptet af frisk luft vigtig i et hvert lokale. Dette skyldes blandt andet, at vi i gennemsnit bruger op til 90 % af vores tid indenfor, hvorfor et godt indeklima er vigtigt, da dette hænger sammen med vores sundhed. Indeklima defineres som de miljømæssige faktorer i et lokale, der påvirker vores velbefindende herunder luft, fugt, varme og støj.

Er rummets indeklima ikke optimalt, udsætter man ansatte, elever og andre personer for forhold, der fører til symptomer som træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær mm. Dette kan blandt andet blive skabt baseret på træk fra dårlige ventilationsforhold samt dårlige luft- og temperaturforhold grundet svingende temperaturer.

Som arbejdsgiver eller skoleleder er det blandt andet ens ansvar at sikre de bedste forhold for ansatte og elever. Opnås dette ikke nedsættes produktivitet og kvalitet, mens sygefraværet øges hos de respektive grupper. Dette er ikke optimalt for nogen uagtet deres erhverv eller funktion.

Hvordan skabes et godt indeklima via diffus ventilation?

Når man har et mål om at optimere indeklimaet, er der mange muligheder for at ændre omstændighederne. DAMPA anbefaler øget fokus på følgende tre forhold i et rum

  • Luftskifte
  • Temperaturkontrol
  • Støjregulering

DAMPA-lofter kan nemt integreres med diffus ventilation, som afhjælper alle tre ovenstående forhold. Konceptet er baseret på en kombination af et ventilationssystem over loftet og et perforeret DAMPA-kassetteloft. Den friske luft indblæses som sagt hen over loftsoverfladen, hvorved der skabes et overtryk så luften siver ned igennem det perforerede DAMPA-loft.

Luftskifte

Ved diffus ventilation nedblæses luften ligeligt over hele overfladen, hvilket sikrer man en konstant behagelig kvalitet af luften i rummet. Samtidig fordeles luften i hele rummet og ikke med overlæg et sted som ved punktindblæsning. Dermed er luftforholdet nu ikke en barriere for at man trives eller koncentrerer sig i lokalet.

Temperaturkontrol

Gennem diffus ventilation undgår man trækgener fra åbne vinduer, og samtidig giver det dig en nemmere måde at regulere temperaturen i lokalet. Undgå situationer, hvor vinduer åbnes og lukkes, hvor både trækgener og temperaturforhold bliver en irritation for personer i rummet. Denne mekaniske ventilation giver dig fuld kontrol over ventilationen efter dine behov.

Støj

Et lavt støjniveau er en stor faktor for, at man trives i et lokale. Støj kan delvist blive skabt af personerne i rummet men også fra et omfattende ventilationsanlæg. Et klassisk ventilationsanlæg er kendetegnet ved tunge rørsystemer og et højt støjniveau. Diffus ventilation har modsat et minimalt støj- og energiniveau, eftersom de lange og omfattende rørsystemer er sparet væk, hvilket mindsker det nødvendige indblæsningstryk.

Foruden dette absorberer vores perforerede akustiklofter lyden i lokalet og mindsker efterklangstiden, som skaber et godt indeklima gennem langt bedre akustik. Et akustikloft og diffus ventilation kan nemt kombineres eftersom luften uden problemer siver igennem den drysfri akustikfilt. Dermed er der ingen ekstra omkostninger forbundet ved at benytte sig af diffus ventilation, da loftet uagtet ventilationen har samme gode akustiske effekt.

Mange fordele udover indeklimaet

Udover et forbedret indeklima, har diffus ventilation en positiv indflydelse på totaløkonomien. Dette skyldes, at byggehøjden reduceres som følge af, at der ikke er nogle ventilationskanaler. Ud over dette har løsningen et lavt indblæsningstryk, som medvirker til et langt lavere energiforbrug. Anlægs- og driftsomkostninger opleves at være langt lavere hos kunder, der benytter sig af diffus ventilation.

Dette er utrolig positivt med det i mente, at diffus ventilation i forvejen mindsker sygefraværet og øger effektiviteten på enhver arbejdsplads med et dårligt indeklima. Dermed er diffus ventilation på mange måder en exceptionel fornuftig investering både for ansattes arbejdsforhold og virksomhedens bundlinjen.

Takeaways

  • Diffus ventilation tilfører et rum frisk luft gennem loftoverfladen
  • Et dårligt indeklima fører til træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær mm.
  • Et dårligt indeklima er baseret på dårlige luft- og temperaturforhold samt støj
  • Diffus ventilation giver en konstant god luftkvalitet
  • Diffus ventilation minimerer trækgener og forbedrer temperaturkontrol
  • Støjniveauet er minimalt ved diffus ventilation grundet lavere indblæsningstryk
  • Simple rørsystemer mindsker byggehøjden og giver dermed færre anlægs- og driftsomkostninger

 

Sign up for our
building newsletter

Do you want to stay updated on product launches, events, acoustic knowledge and much more? Sign up for our newsletter.

    Sign up for our
    marine newsletter

    Do you want to stay updated on product launches, events, new projects and much more? Sign up for our newsletter.

      Tilmeld dig vores
      byg-nyhedsbrev

      Vil du holde dig opdateret om produktlanceringer, events, akustikviden og meget mere? Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

        Tilmeld dig vores nyhedsbrev

        Bliv opdateret på en verden af akustiske løsninger

          Join Our Newsletter