fbpx
Hjem

/

Om dampa

/

Nyheder

/

Designlofter med helt rene linjer

Designlofter med helt rene linjer

Genanvendelighed inkorporeret i bygningsdesignet

Den tid er for længst ovre, hvor bæredygtighed i byggeriet blev betragtet som et eksotisk idealistisk indslag for de få indviede. Dagens byggebranche er tværtimod gennemsyret af grønne idéer fra kælder til kvist, og blandt de nyeste temaer er genanvendelse eller recycling, som stadig flere bygherrer og arkitekter er begyndt at efterspørge.

En Ny Designparameter

– Genanvendelige byggematerialer og løsninger, som enten har lang levetid, kan indgå i et videre ressourcekredsløb eller bruges i regenerative designprocesser, er der stor interesse for. Minimering af det miljømæssige aftryk er i den forstand ved at blive en designparameter på linje med de æstetiske krav, fortæller distriktschef Torben Rützou fra loftsproducenten DAMPA, der siden 1950’erne har fremstillet designlofter i metal.

Virksomheden har bl.a. leveret sine Interval Paneler i aluminium til udvidelsen af Nykredits domicil i København, der fået navnet Krystallen, samt til Navitas Parkvidencenter og det nyåbnede Urban Media Space på Aarhus Havn. Alle tre projekter har haft bæredygtighed som en vigtig del af visionsgrundlaget, hvor bl.a. klima og energioptimeringer ligesom ’grønne’ løsninger i bred forstand er blevet prioriteret højt.

– Vores loftsløsninger udmærker sig i en bæredygtighedssammenhæng ved, at materialer som f.eks. aluminium og stål kan genanvendes restfrit, når bygningen engang skal rives ned. Derudover sikrer lofternes lange levetid og holdbarhed, at der kun skal bruges minimale ressourcer på rengøring og vedligehold i bygningernes levetid, forklarer Torben Rützou og fortsætter:

– Samtidig er det muligt at integrere en række forskellige funktioner i loftsløsningerne, som også bidrager til bygningens samlede grønne profil. Her kan man f.eks. nævne indbygning af LEDarmaturer, så loftsfladen og armaturer går ud i ét, integration af indeklimakontrol og energibesparende indeklimaregulering, samt etablering af let adgang til installationerne over loftet.

Der er jo også et grønt aspekt ved reduktionen af de daglige driftsomkostninger, ud over at det giver en økonomisk besparelse.

Æstetikken skal følge med

Men selv om hensynet til bl.a. byggematerialernes og løsningernes genanvendelighed har vundet terræn på det seneste, er æstetikken stadig den afgørende parameter, vurderer Torben Rützou.

Han forklarer, at ikke mindst løsningernes fleksibilitet er en vigtig faktor, når de mange byggekrav skal honoreres, så alle hensyn går op i en højere enhed.

– For Interval Panelernes vedkommende fås de i forskellige dimensioner, og bygherre og arkitekt har derudover mulighed for at vælge den afstand mellem panelerne, som man ønsker. Man kan på den måde få et fuldstændig tilpasset loft med f.eks. lineært, buet eller bølget mønster, som følger rummets grundplan, uanset om grundplanen er kvadratisk eller rund.

Og afhængigt af den valgte afstand mellem panelerne kan vi integrere alle eller dele af de tekniske installationer oppe under loftet, så loftsfladen bliver helt ensartet.

Til lofterne i Krystallen har DAMPA eksempelvis leveret Interval Paneler i dimensionerne 40x30x40 i helt lukket konstruktion, hvor der er oven over panelerne er monteret akustisk regulerende mineraluldsplader, mens Interval Panelerne i Urban Media Space er lavet i åben konstruktion, så sprinklersystemet har kunnet placeres oppe under panelerne.

Akus

Vil du vide mere?

Alle vores akustikløsninger er lavet i metal. Dette giver helt unikke muligheder for at lege med designet. Lad vores erfarne team hjælpe dig med løsningerne, så du ikke skal gå på kompromis med designet og funktionaliteten.

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær opdateret på vores bæredygtige metalloftsunivers med fokus på uendelige designmuligheder og rummets gode indeklima.
    Læs mere om behandlingen af dine oplysninger i vores Privatlivspolitik.

    * angiver påkrævet
    Privatliv *
    Interesser
    Luk
    Nyhedsbrev