Close-up of metal coil
DAMPA Silent Board Flex in galvanized laquer
DAMPA Clip-In at Danske Bank

DAMPA lancerer nye EPD’er med dokumenteret klimaaftryk

Genanvendt aluminium med dokumenteret lavere klimaaftryk

DAMPA tilbyder nu loftløsninger i 75 % post-consumer aluminium; en dokumenteret bæredygtig løsning med et lavere klimaaftryk. Med DAMPAs nye EPD’er kan kunderne sammenligne både materialer og akustikløsninger på et solidt datagrundlag.

I en branche, hvor klimakrav og dokumentationsbehov stiger, bliver gennemsigtighed afgørende. Med introduktionen af nye og opdaterede EPD’er på samtlige akustikløsninger til loft og væg, herunder også på løsninger i 75 % post-consumer aluminium, tager DAMPA et markant skridt i dokumentationen af deres grønne rejse.

Vi har arbejdet med muligheden for 75 % post-consumer aluminium i længere tid, men med de nye EPD’er er den miljømæssige påvirkning nu fuldt dokumenteret. Det giver vores kunder mulighed for at træffe bevidste valg på baggrund af tredjepartsvaliderede data,” fortæller Mogens Kjærgaard, Head of R&D and Sustainability hos DAMPA.

De nye EPD’er er bygget op omkring de forskellige produktgrupper hos DAMPA: loftløsninger, vægakustik og underkonstruktioner. Herudover er de yderligere delt op i de forskellige materialer, så man kan sammenligne de miljømæssige påvirkninger, hvis man f.eks. står med valget mellem en DAMPA® Clip-In i stål, aluminium eller det grønnere 75 % post-consumer aluminium.

Opdelingen i forhold til selve loftløsningen og underkonstruktionen er der en helt specifik årsag til:

Opdelingen er valgt for at gøre det lettere for kunderne og for at fremtidssikre dokumentationen. Vi kan se en begyndende stigning i forhold til forespørgsler om renoveringer, hvor man bl.a. genbruger den eksisterende DAMPA-underkonstruktion. Så dette er vi klar til, også dokumentationsmæssigt” udtaler Mogens Kjærgaard.

Fra branche- til produktspecifik EPD: Et kvalitetsløft

Tidligere har DAMPA anvendt branche EPD’er, som giver et overordnet billede af produkttypens miljøpåvirkning. De nye EPD’er giver derimod en langt mere præcis og projektrelevant dokumentation, som både rådgiverne og bygherrerne efterspørger.

Kravene til dokumentation bliver skærpet. Derfor har vi valgt at tage skridtet videre og sikre, at vores løsninger er fuldt dækket ind med de nye EPD’er. Det styrker både vores troværdighed, samt at vi kan se effekten af vores forskellige bæredygtige tiltag kontra da vi havde en branchespecifik EPD” siger Mogens Kjærgaard.

Et synligt skridt i en større strategi

Hos DAMPA er de nye EPD’er ikke et enkeltstående tiltag, men en del af en løbende indsats for at forbedre virksomhedens samlede bæredygtighedsprofil. Loftløsningen i 75 % post-consumer aluminium er et konkret bevis på, hvordan cirkulære materialer og dokumenteret lavere klimaaftryk kan kombineres med design og funktionalitet.

Det handler ikke kun om at levere et godt produkt. Det handler om at gøre det lettere at bygge ansvarligt. Med EPD’erne i hånden kan vores kunder både synliggøre deres valg og imødekomme de krav, de møder i hverdagen,” afslutter Mogens Kjærgaard.

Kontakt

Vil du høre mere?

Udfyld kontaktformularen nedenfor og bliv kontaktet af en af vores erfarende medarbejdere.

Sign up for our
building newsletter

Do you want to stay updated on product launches, events, acoustic knowledge and much more? Sign up for our newsletter.

    Sign up for our
    marine newsletter

    Do you want to stay updated on product launches, events, new projects and much more? Sign up for our newsletter.

      Get contacted

        Bliv kontaktet

        Vi stræber mod at svare på din henvendelse inden for 2 hverdage

          Tilmeld dig vores
          byg-nyhedsbrev

          Vil du holde dig opdateret om produktlanceringer, events, akustikviden og meget mere? Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

            Tilmeld dig vores nyhedsbrev

            Bliv opdateret på en verden af akustiske løsninger