Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Op til 90 % af vores tid bliver brugt indenfor, derfor er indeklimaet vigtigere end nogensinde før.

Et godt indeklima er med til at løfte produktiviteten og medarbejdernes generelle velvære. Har vi et dårligt indeklima, kan det hurtigt mærkes på bundlinjen, da vi kan opleve koncentrationsbesvær. Undersøgelser viser også, at dårligt indeklima giver højere sygefravær.

Uanset om jeres indeklima skal forbedres gennem akustik, temperatur eller ventilation, har vi en løsning til dig.

Klimaloft

Et vigtigt element, når man skal skabe et indeklima fyldt med velvære, er temperaturen. Temperaturen bør ikke være for kold eller varm i det rum, hvor folk opholder sig.

At sikre den rette temperatur på kontorer eller andre steder har altid været et problem. En udfordring, når man taler om temperatur i et rum fyldt med mennesker er, at der ofte vil opstå forskel på, om den enkelte temperatur opleves for kold eller for varm. I disse tilfælde er vores DAMPA® Klimaloft særdeles velegnet, da metallet har en ekstraordinær hurtig temperaturregulering”, fortæller Michael Nykjær, CEO i DAMPA.

Lær mere om fordelene ved et klimaloft i videoen

Syv grunde til at vælge et klimaloft

Der er mange grunde til, at det kan være fordelagtigt, at integrere et klimaloft i loftsløsningen.

Vi har samlet nogle punkter, som du kan overveje i dit næste projekt.

  1. God totaløkonomi og lang levetid
  2. Integrer med diffus ventilation for bedre luftkvalitet
  3. Høj effektivitet og hurtig reaktion pga. metallerne
  4. Patenteret løsning
  5. Behagelig temperatur året rundt – uden støj og træk
  6. Optimal udnyttelse af loftet – frit design i resten af rummet
  7. Fuld designfrihed

TechoKlima

Hos DAMPA tror vi på, at de bedste resultater opnås ved at have fokus på det, vi er bedst til – og lade andre gøre det, de er bedst til.

Vi samarbejder derfor med vores datterselskab, TechoKlima, der har næsten 25 års erfaring med salg og projektering af indeklimaløsninger til det danske byggeri.

Diffus ventilation

Ventilation og udskiftning af luften er en essentiel del, når vi snakker om et godt indeklima. Det er vigtigt at tænke indeklimaet ind i projektet allerede fra start, så man sikrer den bedste løsning til gavn for totaløkonomi og miljøet.

Diffus ventilation er baseret på princippet om, at der skabes et overtryk over den tætte loftflade, hvorefter indblæsningen af luften til lokalet sker gennem perforationer i loftet. Trykket er så lavt, at man ikke kan høre nogen form for støj og samtidig så jævnt fordelt, at den friske luft kommer ud i alle hjørnerne.

DAMPAs akustiklofter fungerer ekstraordinært godt til diffus ventilation, da indblæsningen sker gennem de perforationer, der allerede er i loftet.

Ved integrering af diffus ventilation og klimaloft slår man tre fluer med et smæk: Man fastholder en god akustikløsning, den rette temperatur og sikrer en god ventilation.

Lys

Lysinstallationer speciallavet til DAMPA lofter

Vi tror på, at det rette lys forbedrer oplevelsen i et rum både med hensyn til indeklima og æstetik. Derfor har vi sammen med vores partnere skabt lys, som passer perfekt i vores loftløsninger.

Derudover samarbejder vi med en række dygtige lysproducenter, der alle bidrager med essentiel viden og ekspertise på området, så vi er sikre på, at du får den rette løsning. Vores samarbejdspartnere for lysintegration designer lysarmaturer specielt til integrering i DAMPAs metalloftsløsninger. Derved indfanger vi lys, øvrig funktionalitet og smukt design i én og samme løsning.

DOT

Lige såvel som lys, er akustik en essensiel del af vores velvære. DOT er derfor udviklet til DAMPAs akustikloftsystemer.

Med udgangspunkt i årtiers erfaring og ekspertise har DAMPA, lysproducent LIK Lighting, produktudvikler Erik Padkjær og arkitekt og designer Lars Vejen udviklet DOT, en æstetisk og modulopbygget lys- og akustikloftløsning, som forbedrer arbejdsmiljøet og samtidig kombinerer funktion og æstetik.

Designet henter inspiration fra et af de naturlige vidundere: en stjernehimmel. Ligesom stjerner kan belysningen spredes ud over loftet, hvilket skaber en smuk harmoni af lys og skygge i rummet. Den varierende belysning stimulerer øjet og bidrager til et mere behageligt miljø at bo, slappe af og arbejde på.” fortæller Lars Vejen, arkitekt og designer.

DAMPA® LED Clip-In

I samarbejde med Danmind har vi udviklet DAMPA® LED Clip-In, en belysningsløsning, der nemt og smukt integreres i DAMPA® Clip-In serien.

Med tidløst design bidrager DAMPA® LED Clip-In til det gode indeklima med behageligt og funktionelt lys i et hvert rum.

Lys integration partnere

Vi samarbejder med en række af dygtige lysproducenter, der alle bidrager med essentiel viden og ekspertise på området.

Vi samarbejder kun med de bedste producenter og designere, der alle lever op til de høje krav og standarder, som vi i DAMPA og vores kunder forventer.

No posts were found for provided query parameters.

Referencer

Document

Kontakt

Lad vores erfarende team kontakte dig
for at finde den perfekte løsning til dit næste projekt