Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Vores historie

  • Viden og erfaring med funktionelt og æstetisk loftdesign har altid været en del af vores historie – fra 1951 til nu

Fra 'så tyst som på kattepotter' til 'quiet design since 1951'

Siden vores grundlæggelse i 1951 har udviklingen af DAMPA været forankret i innovation, tradition og fornyelse. Med konstant fokus på at tilføre værdi til såvel design som byggeprocessen er DAMPA gået forrest, når både kvalitet, funktionalitet og æstetik skulle tilgodeses i et byggeprojekt. Og netop derfor er vi mange bygherrers og rådgiveres foretrukne valg.

Gennem udvikling af nye patenterede loftssystemer og i samarbejde med anerkendte og prominente arkitekter og designere som Arne Jacobsen, Henning Larsen og Vilhelm Lauritzen har DAMPA bidraget til optimal funktionalitet og understøtter af det arkitektoniske udtryk i mange smukke bygninger.

DAMPA løsninger er gennem tiden blevet udviklet og valgt til prestigefyldte projekter som SAS Royal Hotel, CPH Lufthavn, Operahuset, Krystallet, Vestas Hovedkontor, Syddansk Universitet, Aarhus Business College samt Universitetshospitalerne i Aarhus, Aalborg og Odense.

Inden for marinesektoren har DAMPA siden introduktionen af en række banebrydende brandklasse loftssystemer været den ledende leverandør til mange af de største skibsværfter i hele verden.

DAMPA i 1950’erne

I en lille lejet bygning i Skt. Klemens blev den unge ingeniør Jean Fischer ansat af Det Fyenske Trælastkompagni A/S til at videreudvikle og producere træfiberplader til lydisolering inspireret af et svensk koncept.

Dette var startskuddet til DÆMPA, som blev grundlagt i april 1951. Det oprindelige navn DÆMPA er et resultat af en navnekonkurrence. Navnet kommer af en leg med ordene “dæmp-af”. Kattelogoet og sloganet “så tyst som på kattepoter” skulle formidle budskabet om de lyddæmpende lofter. DÆMPA-navnet blev senere ændret til DAMPA, som har en mere international klang.

I løbet af 50’erne udviklede og patenterede DAMPA et nyt revolutionerende ikke-brændbart aluminiumspanel som et resultat af knowhow baseret på perforering og akustik. Dette nye produkt var ikke kun ikke-brændbart, men også nemt at installere, demontere og tilpasse med hensyn til former og former, og derved optimere konstruktionseffektivitet og byggeomkostninger.

Dette førte til den succesfulde introduktion af verdens første perforerede metalloftløsning.

DAMPA i 1960’erne

På grund af hastig vækst og stadigt stigende krav til produktionen flytter DAMPA til nye og større produktionslokaler i Tommerup. Gennem 1960’erne bliver der udviklet og lanceret en stribe nye produkter.

De første datterselskaber i England og Tyskland og licensproduktion i mange lande blev etableret som del af et omfattende vækststrategi- og ekspansionsprogram.

DAMPA partner-konceptet, med lokal produktion på basis af halvfabrikata, lanceres med succes over hele verden. Partnerkonceptet danner i dag grundlag for et tæt samarbejde med DAMPA-partnere i mange lande.

I 1968 tildeles DAMPA Dansk Design Pris for DAMPA® 10.

DAMPA i 1970’erne

Der indledes samarbejde med et dansk skibsværft om udvikling af produkter til marinesektoren for at kunne imødekomme specifikke krav fra dette nye segment.

Med udviklingen af et brandsikkert loft, specielt designet til skibe og baseret på et revolutionerende nyt princip, tages de første skridt ind på det internationale marinemarked. I dag er DCC300 verdens mest producerede og solgte marineloft.

Nye succesfulde produkter lanceres gennem 1970’erne. Alle er de grundlæggende baseret på perforerede og lakerede aluminiumspaneler og kassetter med mulighed for individuel montage/demontage. Kerneproduktets grundlæggende koncept med 10 cm paneler fremstillet i perforeret aluminium er fortsat en bestseller.

DAMPA i 1980’erne

En ny markedsførings- og produktstrategi bliver lanceret. Salget bliver mere projektorienteret, og en række funktioner som f.eks. lys og luft bliver en integreret del af lofterne. I løbet af en treårig periode udvikler DAMPA i samarbejde med Freudenberg en ny akustikfilt som erstatning for mineraluld. Den nye filt revolutionerer loftsindustrien, og DAMPA tildeles den Danske Miljøpris.

DAMPA sikrer sig en ordre til Islamic University i Riyadh i Saudi Arabien. Denne ordre på 250.000 m2 kassettelofter menes i 1988 at være verdens største individuelle ordre.

Som led i en diversifikationsstrategi udvikles en række nye forretningsområder, der omfatter alternativ energi (solvarme), møbelproduktion, skillevægge og større turnkey marineprojekter. Der oprettes datterselskaber i USA og Canada og der indgås joint venture aftaler i Fjernøsten.

Den begrænsede succes med disse projekter fører til en beslutning om at koncentrere indsatsen om det oprindelige kerneområde for virksomheden: udvikling, produktion, markedsføring og salg af loftssystemer i stål og aluminium til byggeindustrien og marinesektoren.

Som led i virksomhedens internationaliseringsstrategi ændres navnet til DAMPA. Det nye, perforerede logo er designet med en klar reference til produktets egenskaber. Det nye logo erstatter den kendte kat i ikke mindre end 50 lande i en storstilet imagekampagne.

DAMPA i 1990’erne

DAMPA og Van Geel Metal i Holland indgår et strategisk samarbejde, hvor Van Geel Groep køber 49 % af aktierne i DAMPA. De to selskaber komplementerer hinanden både med hensyn til produkter og markeder.

Som følge af den positive udvikling i den nye alliance overtager Van Geel Groep de resterende aktier i DAMPA A/S, og der skabes en loftdivision bestående af DAMPA og VAN GEEL METAL. Integrations processen intensiveres for at opnå størst mulig synergieffekt, og markedsføringen af loftdivisionens produkter koordineres med lanceringen af et nyt fælles logo.

Efter en lang periode med fokus på bredden i DAMPAs produktprogram koncentreres indsatsen om dybden i sortimentet. Dette sker bl.a. ved udvikling af et nyt designkoncept med akustikfilt i forskellige farver.

Indsatsen intensiveres på områderne markedsføring og produktudvikling for at imødegå stigende international konkurrence. Fokus flytter fra individuelle produkter til totalløsninger, design og kreativitet, som definerer os idag.

DAMPA i 2000’erne

I årene 1999/2000 overtager Chicago Metallic Van Geel inklusiv DAMPA. Det nye årtusindes store opgave var at udnytte synergien fra de tre virksomheder. Med stor succes blev produktprogrammet udvidet i Danmark med de “nye” produkter.

Et nyt kombineret logo introduceres, som bevarer det karakteristiske perforerede logo i en kombination med Chicago Metallic navnet.

I 2001 fejrede DAMPA sit 50 års jubilæum med nye salgsrekorder på to af vores vigtigste markedsområder: marinesalg og salg til byggeindustrien i Danmark/Skandinavien.

I 2002 modtog DAMPA Dansk Innovations- og Designpris for loftsystemet DAMPA Wing. Prisen blev givet på baggrund af produktets nytænkning, idéudvikling og design.

I 2006 blev hele maskinparken flyttet fra den hollandske fabrik til DAMPAs fabrik i Tommerup. Derudover blev det hollandske salgskontor lukket og flyttede til Chicago Metallic i Wijnegem, Belgien.

I 2008 centraliserede man alle salgsaktiviteter i Tommerup, således at alle markeder kunne serviceres centralt og med den bedste kommercielle og tekniske back-up.

DAMPA i 2010’erne

I juni 2012 solgte Chicago Metallic DAMPA til den danske virksomhed Metalcolour A/S, som gennem en årrække har været hovedleverandør af lakeret stål og aluminium til DAMPA.

2013 bliver året hvor DAMPA opnåede en bemærkelsesværdig turn-around, hvor man i 2014 gik fra 10 års underskud til at have overskud. Dette blev gennemført på baggrund af et forstærket fokus på kunderne, effektivitet og kerneforretningen i centrum.

Samme år blev der indgået en kontrakt om levering af marinelofter til to af verdens største krydstogtsskibe, som blev bygget af Mitsubishi Heavy Industries i Japan.

I 2015 vandt DAMPA den eftertragtede pris ’Partner Des Jahres’ hos Meyer Werft, som er et kvalitetsstempel, som vi er rigtig stolte af. Prisen blev givet på baggrund af vores præsentation inden for prisdygtighed, pålidelighed, service og kvalitet.

DAMPA i 2020’erne

Med et endnu større fokus på kunderne, akustiske metalløsninger og designfrihed arbejder DAMPA hårdt på at komme tilbage til deres tidligere markedsandele.

I den forbindelse er DAMPA gået i gang med at udvikle DAMPA 2.0, hvor der bliver sat endnu mere fokus på bæredygtighed, designfrihed og et godt indeklima. Målet er at gå fra en produktionsvirksomhed til at være et internationalt anerkendt brand, der producerer arkitektoniske virkemidler.

Udviklingen mod et moderne DAMPA bliver sparket i gang i forbindelse med vores 70 års jubilæum, hvor der både lanceres nye produkter og en hel ny visuel identitet. Udover at være igang med et imageskift leverer DAMPA fortsat akustiske lofter og vægpaneler til spændende byggerier og marine.

DAMPA går et spændende årti i møde, hvor målet er at komme tilbage som førstevalget, når man vil have akustiske og arkitektoniske lofter og vægløsninger med mulighed for designfrihed og et stort fokus på bæredygtighed og ikke mindst et godt indeklima.

Kontakt

Lad vores erfarne team kontakte dig for mere information
og find den perfekte løsning til dit projekt.