Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.
DAMPA Spring metal ceiling
DAMPA Spring metal ceiling
DAMPA Spring metal ceiling

DAMPA Spring – ny loftløsning til arkitektonisk perle

Endnu en arkitektonisk perle i Danmark er netop indviet med arkitekterne hos Bjarke Ingels Group som tegnestue. Et markant fokus på den indvendige form og farve krævede et nyt loftssystem, der kunne inkorporere lys, køling, fleksibilitet og kvalitet i en stilfuld og fuldintegreret plan loftsløsning.

Dette krævede en helt ny teknologi, som DAMPA gennem et innovativt samarbejde har bidraget til udviklingen af. DAMPA® Spring vil fremover stå til rådighed for alle arkitekter, entreprenører, ingeniører og installatører rundt om i verden.

Jan Frydenlund, salgschef for byggeri i DAMPA fortæller om det nye system:

Vi har i samarbejde med Ejner Olsen bistået BIG i videreudviklingen af et innovativt ophængssystem, som indeholder en lang række teknologier indbygget i én fuldintegrerbar løsning. Først og fremmest tillader systemet, at loftspladerne individuelt nemt kan monteres og demonteres uden risiko for skader og uregelmæssigheder. Dernæst skjules lysarmaturer inde under de perforerede plader, hvor i der endvidere er indbygget et kølesystem.

Om løsningen fortæller endvidere Snorre Nash, seniorarkitekt hos BIG:

Vi havde behov for en ret speciel ordning for at opnå et ensartet udtryk over hele loftsfladen. Vi ville ikke have lamper eller andet til at stikke ud. Derfor søgte vi hjælp hos DAMPA til at udvikle denne her perforerede løsning til køling, lys og lyddæmpning. Det har vist sig at blive et fleksibelt og kvalitetsfuldt resultat.

Demonteringsvenligt og nøjagtigt

Gemt i det specialudviklede system finder man en unik teknologi, der muliggør, at loftpladerne automatisk kan finde tilbage til deres præcise position, så de rene linjer altid bevares til fordel for det æstetiske udtryk og bibeholdelsen af arkitektens originale design.

Teknologien er fremtidssikret således, at DAMPA® Spring uanfægtet antallet af de- og genmonteringer ved service og eftersyn i fremtid altid vil finde på plads igen. Det sikrer ligeledes, at der ikke er brug for genleverancer under et projekt, da systemet ikke mister form eller farve, og tilbyder en hidtil uset fleksibilitet i byggeprocessen for alle involverede parter.

Om installationen af den nye loftløsning fortæller Martin Hansen, medejer af håndværkervirksomheden Ejner Olesen:

Det har været en meget positiv oplevelse at arbejde med installationerne ift. installationsnøjagtigheden og demonteringsvenligheden. Under installationsfagene er det optimalt, at vi løbende kan komme op og arbejde over pladerne, uden at risikere skader, uforudsete hændelser og brud på det visuelle udtryk.

En lys og luftig løsning

Hos DAMPA har man måtte vende det hele på hovedet, og tænke ud af boksen‚ for at skabe det optimale system. Med ønsket om en plan løsning, hvor både lys og luft er integreret i loftet, har man set på loftssystemet som det bærende grundlag for at tilvejebringe den ønskede form og farve. I selve pladerne er der lavet forskellige perforeringsmønstre som tillader at lyset skinner igennem. Armaturerne er således skjulte, mens den ønskede belysning i rummene er bibeholdt.

Dertil er der indbygget et klimaloft system, der er en langsigtet energioptimerende teknologi. Et integreret køleelement er fastgjort til bagsiden af loftelementerne, og omdanner hele loftet til én stor samlet køleflade. Herom siger Jan Frydenlund:

Det specielle ved klimaloftet er, at loftpladen anvendes som køle- og varmeflade, frem for gennem et traditionelt ventilationsaggregat med træk og støj til følge. Det giver en række friheder til både designet af bygningen og installationen under byggeriet. Hele aggregatet kan desuden trykprøves inden fastmonteringen.

Fremtidig fleksibilitet

Tilbage står et loft, der gennem et bærende ønske om fleksibilitet og tilpasningsevne er udviklet til at møde de æstetiske krav som den moderne, bæredygtige og fremtidssikrede bygning stiller. Teknologien sikrer både det rette lys, den gode akustik, en behagelig temperatur og et system, der sikrer projektøkonomien og begrænser de fremadrettede driftsomkostninger.

Teknologien er allerede ved at blive implementeret i adskillige større byggeprojekter, og der arbejdes pt. på at udvikle det yderligere, herunder gøre det egnet til eksempelvis træelementlofter.

Sign up for our
building newsletter

Do you want to stay updated on product launches, events, acoustic knowledge and much more? Sign up for our newsletter.

    Sign up for our
    marine newsletter

    Do you want to stay updated on product launches, events, new projects and much more? Sign up for our newsletter.

      Tilmeld dig vores
      byg-nyhedsbrev

      Vil du holde dig opdateret om produktlanceringer, events, akustikviden og meget mere? Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

        Tilmeld dig vores nyhedsbrev

        Bliv opdateret på en verden af akustiske løsninger