Optimer akustikken med vægpaneler
- Udforsk en verden af akustik
Oplever du generende støj?
Dårlig akustik kan føre til uønsket støj og efterklang, der skaber uro og gør det svært at koncentrere sig. Det kan føre til træthed, hovedpine og irritation – særligt i rum, hvor mange mennesker opholder sig samtidig. Jo længere vi udsættes for dårlig akustik, desto mere påvirker det vores velbefindende og mentale overskud.
Heldigvis kan akustikken nemt optimeres med de rette løsninger. Ved at tilføje effektive akustikpaneler til væggene kan du skabe en optimal akustik der forbedrer både trivsel og velvære.
Akustikløsninger tilpasset dit behov
Vores akustikpaneler i metal forener æstetik og akustik, så løsningen tilpasses præcis det behov, rummet kræver. Uanset om det er et kontor, en skole eller noget helt tredje, har vi en løsning til dig.
En tommelfingerregel for at opnå den rette akustiske balance er at dække 10-20% af gulvarealet med akustiske vægpaneler. Den præcise mængde afhænger dog af rummets størrelse, indretning og formål.
Fordelen ved DAMPAs vægakustikløsninger er ikke kun deres lydabsorberende effekt – de er også nemme at montere, kræver minimal vedligeholdelse og er samtidig utroligt robuste. Med et bredt udvalg af designmuligheder kan panelerne integreres i enhver indretning, så det bidrager til både funktionalitet og æstetik.
Akustik og metal
”Metal og akustik siges sjældent i samme sætning, i hvert fald ikke når vi bevæger os udenfor DAMPA” fortæller vores produktchef Mogens Kjærgaard til Byggematerialer.dk og fortsætter:
”Det er desværre rigtig ærgerligt for ved at perforere den metalplade, som vores logik fortæller os, er lydreflekterende og ikke lydabsorberende, skabes en resonansabsorbent.
Når resonansabsorbenten rammes af lydbølger vil de små luftpropper, der findes i de perforerede huller udføre svingninger som modvirkes af luften bagved pladen.
Luften her virker som en fjeder, der søger at bringe de nu svingende luftpropper tilbage til hvilestilling og modvirker dermed lydbølgernes bevægelser. På den måde opnås der lydabsorption i selv de lave frekvensområder.
Når resonansabsorbenten kombineres med en blød porøsabsorbent, f.eks. akustikfilt, får vi en løsning med det bedste fra to absorbentverdener, hvor akustikken kan tilpasses de specifikke akustiske behov i lokalet. Dermed kan der pga. metallets egenskaber opnås akustikløsninger i alle lydabsorptionsklasser – også A.” slutter Mogens.
Udforsk vægpaneler
Akustikløsninger siden 1951
Hos os er akustik, godt indeklima og designfrihed hjørnesten i vores DNA og har været det siden vores grundlæggelse i 1951.
Med udgangspunkt i vores erfaring tilbyder vi fleksible akustikløsninger, der tæller akustiklofter og akustikpaneler produceret i metal.
Det giver mulighed for at udnytte metallernes unikke egenskaber til akustikregulerende perforationsmønstre, således akustikken kan tilpasses et hvert rum – både fra projektstart og når rummet er taget i brug.
Kontakt
Lad vores erfarne team kontakte dig for mere information og find den perfekte løsning til dit projekt.