fbpx
Hjem

/

Om dampa

/

Nyheder

/

Glædelig jul fra DAMPA

Glædelig jul fra DAMPA

Fra alle os på DAMPA skal der lyde en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Vi tager et kig på året det gik.
2021 er ved at rinde ud og vi vil benytte lejligheden til at ønske alle samarbejdspartnere, leverandører og kunder en glædelig jul og et godt nytår. For DAMPA har 2021 været et år fyldt med nye og uforudsete udfordringer; skiftevis aftagende og tiltagende pandemi, materialemangel, voldsomme prisstigninger på materialer, travlhed og aflysninger af messer og arrangementer. Heldigvis bød året også på gode stunder, nye produkter og spændende samarbejder.

70 års jubilæum

I september kunne vi fejre vores 70 års jubilæum. Dette gjorde vi med kunder, leverandører, samarbejdspartnere og alle vores kollegaer. Vi vil gerne bruge muligheden til at takke alle, som på den ene eller anden måde var med til at fejre vores store milepæl. I forbindelse med vores 70 års jubilæum præsenterede vi et helt nyt DAMPA, hvor vi lancerede vores nye logo og lookbook, der understøtter den nye stil. Herudover lancerede vi også vores nye linje af vægakustik: DAMPA® Silent Board Flex, der med sine skrå kanter leger med lys og skygge. Bliv klogere på vores DAMPA® Silent Board Flex.

Nyt designsamarbejde

Efteråret bød også på endnu en produktlancering, denne gang i samarbejde med arkitekt og designer Lars Vejen, lysproducenten LIK Lighting og produktudvikler Erik Padkjær. Til et storslået arrangement i starten af november kunne vi løfte sløret for vores nye loft- og lysløsning DOT, der understøtter kroppens døgnrytme. Læs mere om vores nye loft- og lysløsning.

Endelig tilbage på messerne

Herudover kunne vi endelig samles igen til messer. I september udstillede vi til Three Days of Design i samarbejde med Design Collaborations, hvor det var muligt at få det første sneakpeak på vores nye loftløsning DOT. I september var vi en del af FSTA-messen (Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur), hvor vi både mødte nye og gamle bekendte. I starten af december blev det endelig tid til at mødes med hele marinebranchen igen. I samarbejde med Metalcolour tog vi en tur til London og udstillede på Cruise Ship Interior Expo.

Åbningstider i julen

Hos DAMPA lukker vi fabrikken og administrationen ned i juledagene og holder derfor lukket fra og med d. 23. december til og med d. 2. januar.

På gensyn i 2022

Alt i alt har 2021 været et fantastisk år. Trods udfordringerne har det også budt på mange gode stunder og vi ser allerede nu frem til alt det spændende, som er på tegnebrættet i 2022. Vil du ikke gå glip af alt det, der kommer til at ske i 2022, så husk at melde dig til vores nyhedsbrev, som vi sender ud én gang om måneden.
AKUSTIKLOFT UDEN GRÆNSER

VIL DU VIDE MERE?

Lad vores erfarne team kontakte dig for mere information og find den perfekte akustikløsning til dit projekt.

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær opdateret på vores bæredygtige metalloftsunivers med fokus på uendelige designmuligheder og rummets gode indeklima.
    Læs mere om behandlingen af dine oplysninger i vores Privatlivspolitik.

    * angiver påkrævet
    Privatliv *
    Interesser
    Luk
    Nyhedsbrev